Staar du ved havet,
ude i leden hvor damperen stønner
ilsom paa færdselens veie forbi,
der, hvor af storme, som hylende drønner,
bølgen har lavet
lunefuldt legende sin melodi, –
ser du mot øst over aasernes rand
alfelet stige
op for dit øie et underfuldt vinkende
skjønhedens rige.
Det er de kneisende svimlende, blinkende
tinder i Søndmøres alpeland.
– Kristofer Randers (1890)